Sådan ser Nyt SUND ud
Nyt SUND er en langstrakt koblingsbygning, der kobler til SDU tre steder og til Nyt OUH. Nyt SUND har tre spor gennem bygningen med hhv. forskningslaboratorier, kontorer og undervisningsarealer, der alle løber fra SDU til Nyt OUH. Hovedfærdselsåren i bygningen ligger mod øst sammen med undervisningssporet.
Til efteråret går byggeprogramfasen i gang, så det er nu, at gode forslag og input skal tænkes og på banen, så vi kan få en optimal bygning, der møder hensigter og visioner – og som bliver den bedste arbejdsplads og det foretrukne uddannelsessted.
Rammerne findes – nu skal de fyldes ud
Fra arkitektkonkurrencen ligger der allerede nogle rammer fast. Disse er:
-
Nyt SUND er en koblingsbygning, der kobler SDU og Nyt OUH.
-
Nyt SUND ligger mellem to fredsskove.
-
Nyt SUND kobler mod nord til SDU tre steder : 1/ Ved OU41 som er første etape af Nyt SUND, 2/ ved Naturvidenskabs forskningslaboratorier (BMB og Memphys vil i fremtiden ligge i denne kobling) og 3/ ved Stenten, som er en hovedfærdselsåre med undervisningslokaler.
-
Nyt SUND har en langstrakt struktur med tre hovedspor: Laboratoriesporet mod vest, undervisnings- og bevægelsesspor mod øst samt kontorer/tørre forskningsarealer i midten (se billede ovenfor).
-
Nyt SUND er ”luftig” i strukturen og forholder sig til resten af SDU.
-
Nyt SUND er pt. i tre niveauer (terræn, 1. og 2. sal) svarende til resten af SDU campus Odense.
|
Tegning over det eksisterende SDU, Nyt SUND og Nyt OUH fra konkurrencen.
|
Anden sal (niveau 3)
|
Første sal (niveau 2)
|
Etage på terræn (niveau 1)
|
|
|
|
|
|
|
Bygningerne i lilla er Nyt SUND. Den mørke gule farve viser koblingszone og videnakse i Nyt OUH.
På niveau 2 + 3 er der passage til Nyt OUH.
|
-
Nyt SUND kobler til Nyt OUH i to etager
-
Institutterne er placeret, så IMM ligger op mod SDU og IST ned med Nyt OUH.
-
IP (Institut for Psykologi) er første udvidelse af Nyt SUND (placering pt. ukendt).
-
Biomedicinsk laboratorium ligger på terræn i forbindelse med IMM.
-
Biobank ligger ned mod Nyt OUH.
-
I koblingszonen, hvor Nyt SUND og Nyt OUH mødes, ligger færdighedslaboratoriet.
-
RI (Retsmedicinsk Institut) ligger i forbindelse med Patologi i Nyt OUH.
-
Letbanen løber ned gennem SDU øst for Nyt SUND.
-
Sammenhæng med landskabet er vigtigt for byggeriet.
Hvad skal der ske nu?
Det vi skal videre med, er at koble rum, funktioner, nærheder og tilgængeligheder, så Nyt SUND bliver en funktionel og hensigtsmæssig bygning, der understøtter SUNDs vision og medarbejdernes arbejde. Men hvad er det, der skal tænkes på? Hvordan arbejdes der på SUND, hvad er det for en kultur, der skal fremmes – og hvordan skal det kobles med konkrete rum? Det er her dit input er væsentligt.
Vær med til at skabe den bedste arbejdsplads og det foretrukne uddannelsessted
På SUND ser vi medarbejderinvolvering som en kritisk faktor i planlægningen af Nyt SUND. Kun gennem en involvering kan vi planlægge og bygge et funktionelt og tidssvarende Nyt SUND, som kan blive et solidt fundament for arbejdet med at nå SUNDs vision: at bidrage til at forbedre menneskers sundhed.
Det er derfor vigtigt for os at etablere platforme som Nybygsdu.dk, hvor medarbejdere, samarbejdspartnere og studerende kan give deres indspark til byggeriet. Vi håber derfor, at medarbejdere og studerende vil gribe mulighederne for involvering og se byggeriet som vigtigt og personligt relevant. Sådan får vi et byggeri, der møder hensigter og visioner – og som bliver den bedste arbejdsplads og det foretrukne uddannelsessted.