Slut med Tornerosesøvn i auditoriet

Den klassiske forelæsning … både elsket og hadet af de fleste. Elsket fordi det er effektiv og billig undervisning af mange og fordi, man let kan gemme sig, hvis man som tilhører trænger til det. Hadet fordi underviseren kan se og mærke de passive og fraværende tilhørere, og fordi man som tilhører ikke lige kan få en dialog om et spørgsmål, der popper op.

Auditoriet er super effektivt til formidling af viden og information til mange. Men selv en engageret lytter til en brillant forelæsning kan let misse lidt med øjnene efter de første 30 minutter. Ideen må derfor være at udforme auditoriet, så det bliver fleksibelt og tillader interaktion, selvstændigt arbejde og dialog i lommer mellem forelæsninger af kort varighed. Det findes allerede, og gruppen vil kigge lidt nærmere på brugen af og erfaringen med disse nye auditorier, som findes på fx MIT.

Har du oplevet, eller har du et par idéer til et sådan auditorium, der kan håndtere mere en den traditionelle forelæsning? For eksempel et auditorium, hvor man sidder ved drejestole, så man kan skifte fra den store forelæsning til summen i små grupper?