Få indflydelse på byggeriet af det nye Sundhedsvidenskab (Nyt SUND)

Kære venner,

Da engelsk - endnu - ikke er det daglige sprog på SDU ville det være rart om man i stedet for "swing space" som betegnelse for "midlertidig beliggenhed" for de naturvidenskabelige laboratorier, vil bruge et mere forståeligt, DANSK, ord. Dette som en opfording til at man i de kommende artikler om Nyt SUND beflitter sig på at skrive et letforståeligt dansk. Som medlem af en arkitektfamile forstår jeg det meste af deres jargon, det er ikke sikkert andre gør det.
Venlig hilsen

Peter Thiis

Vedrørende stikkontakter:
Det er vigtigt at der findes tilstrækkelige mange stikkontakter, f.eks. ved hver siddeplads, så man undgår løse ledninger hen over gulvet som vi ser det i WP, når de studerende sel skal medbringe en bærbar computer. I alle mine 66 leveår år har jeg altid boet og arbejdet i omgivelser med for få stikkontakter! Vær også opmærksom på at vi i Danmark stort set kun kender LK-standarden, som ikek er konvertibel med det øvrige Europas stik. Udenlandske studerende må derfor ofte benytte en adapter. Tænk også på slvslukeknde kaffemaskiner eller selvslukende stikkontakter.
Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger kontakter?
Når du vil købe nye kontakter, er det vigtigt at vælge en kontakt, der passer til dit behov - både med hensyn til funktion og design.


Trådløs stikkontakt, LK Wireless.
Foto: Lauritz KnudsenGennem mange år har især én dansk producent været førende på markedet og har dermed skabt en de facto-standard for stikkontakter og afbrydere. Størstedelen af afbrydere og stikkontakter i danske hjem kommer fra virksomheden Lauritz Knudsen og følger derfor deres standard. Det skal du være opmærksom på, hvis du vil udskifte kontakter, for denne standard er ikke altid kompatibel med det fælles europæiske Schuko-system.

Hvis du ønsker nye kontakter med samme fysiske størrelse, elektrisk forbindelse og funktionsmåde, har du ikke mange andre muligheder end fortsat at anvende Lauritz Knudsens elmateriel.

Der findes dog konkurrenter (f.eks. Gira og Kennig) på markedet, som markedsfører stikkontakter, der er kompatible med Lauritz Knudsens standard. Disse produkter er som ofte en del billigere. Kennig har f.eks. udviklet en dobbelt stikkontakt, så du kan få et ekstra udtag uden at skulle etablere en ny kontakt.

Funktioner
En stikkontakt er i dag ikke nødvendigvis "bare" en stikkontakt. Der findes stikkontaktsystemer, som kan fjernstyres trådløst, stikkontakter med indbygget lysdæmper og stikkontakter med andre funktioner, f.eks. automatisk slukning på et forudbestemt tidspunkt. Vil du være sikker på, at kaffemaskine eller vandkoger er afbrudt, når du går i seng, kan du med fordel få installeret en sådan stikkontakt.

Design
Rent designmæssigt er der også mange spændende løsninger. Tyske Schulte Elektrotechnik står f.eks. bag udviklingen af det designmæssigt prisbelønnede EVOline-system.

3 forskellige stikkontaktsystemer i Danmark
Fra 15. november 2011 er stikkontakter med sidejord blevet lovlige i Danmark. Det betyder, at der nu er tre forskellige stikkontaktsystemer, som en elinstallatør må sætte op i danske hjem.
”Når der er tre stikkontaktsystemer at vælge i mellem, så skal du som forbruger være opmærksom, når du tilslutter et elektrisk produkt. Vær altid sikker på, at det er den rigtige stikprop, der passer sammen med den rigtige stikkontakt. Kun på den måde kan du være sikker på, at jordforbindelsen bliver skabt”, fortæller Hardy Balle, vicekontorchef i Produkter.



Stikprop med sidejord på de fleste elapparater

Mange af vores elektriske produkter i hjemmet er monteret med en stikprop, som er beregnet til at passe ind i en stikkontakt med sidejord. Det er typisk husholdningsapparater, som fx kaffemaskiner, elkedler eller køleskabe – såkaldte ”klasse 1 produkter”.

Et ”klasse 1 produkt” er beregnet til at blive jordforbundet, fordi forbindelse til jord er en vigtig beskyttelse mod elektrisk stød, hvis der opstår elektriske fejl i produktet.

I Danmark har det ikke tidligere været tilladt at installere stikkontakter med sidejord, derfor har man som forbruger været nødt til at skulle montere en forsats på stikproppen eller helt udskifte stikproppen med en dansk stikprop med jord, hvis man ville opnå jordforbindelse.

Men nu kan man lovligt få sin elinstallatør til at sætte en stikkontakt med sidejord op i fx køkkenet eller bryggerset, hvor de fleste klasse 1 produkter er placeret. Så behøver man ikke længere at bruge en fortsats eller udskifte stikproppen.

Når du bruger forlængerledninger

Hvis du skal bruge en forlængerledning, når du tilslutter dine klasse 1 produkter, bør du sikre dig, at der er jordforbindelse mellem stikkontakten og forlængerledningen – altså at jordforbindelsen videreføres. Nogle forlængerledninger kan have stikkontakter beregnet til sidejord, men hvis stikproppen på selve forlængerledningen ikke kan opnå forbindelse til jord, så vil apparaterne selv sagt heller ikke være beskyttet af jord.
I øvrigt bør man begrænse brugen af forlængerledninger mest muligt.

Dette blot til overvejelse,
Med evnlig hilsen
Steen Fibiger

Her følger nogle overvejelser angående udendørsarealerne. Desværre fulgte billederne ikke med.)

Labyrinten – om det at mærke forskel


Da man i begyndelsen af 1800-tallet byggede gymnastikpladser i Tyskland og Rusland, omfattede de ikke kun de i dag kendte øvelsessteder til træning og konkurrence. De omfattede også labyrinter. Som her i Berlin 1817 – med en Wunderkreis til venstre:




Senere forsvandt labyrinten fra øvelsesstedernes landkort. Men måske ville det være en god idé at tænke den med igen. Især når man gestalter landskab til forundring, eksperiment og sundhed i bredere forstand.
Labyrinten indeholder en hemmelighed. Hvor ligger den gemt?
Ved nærmere betragtning betegner ordet labyrint to grundforskellige former. Det bemærker man især, når man bevæger sig i labyrinten.

Omgangslabyrinten
I sit udgangspunkt er labyrinten en cirkula¬tions¬form. Den danner et snegle¬hus- eller spirallignende møn¬ster, som består i en enkelt slynget vej, der fører fra en indgang til et centrum. Éngangslabyrintens indviklede form kan variere på for¬skellige måder, men består oftest af syv eller elleve omgange, der er nyrefor¬met anlagt.
Som bygning er omgangslabyrinten normalt markeret på jorden. Den har i reglen form af en stensæt¬ning. Der er ingen vægge – labyrinten er en koreografi på gulvet.


Irgangslabyrinten
Men i vores dagligsprog mener vi med ”labyrint” normalt noget andet, nemlig irgangslabyrinten. Irgangslabyrinten er en søgeform – på engelsk maze, på tysk Irrgarten. Irgangslabyrinten forvirrer ved at opstille valgsitua¬tio¬ner. Man farer vildt og prøver at finde den rette vej fra krydsningspunkt til krydsningspunkt. Den oprindelige labyrint rummer derimod ingen alter¬nati¬ver hverken til højre eller til venstre i gangene, man kan ikke fare vild, og der er kun én vej at gå.
Som bygning forestiller vi os irgangslabyrinten normalt som en arkitektur af gange eller tunneller, som vi ikke kan overskue. Man bevæger sig mellem vægge, gerne også i en hæk-labyrint i en park.



Dobbelte historiske rødder
Labyrinten har sine rødder i den folkelige bevægelseskultur. I hundredvis af disse sten-labyrinter lå eller ligger endnu den dag i dag i de nordiske lande – især ved kysterne – hvor de er kendt under navnene Trøjborg, Trælle¬borg, Vølunds¬hus, Dansesten eller Jom¬frudans. De dateres delvis tilbage til den tidlige jernalder eller endog til bronzealderen, mens man i Middelhavsområdet finder labyrinter på antikke kretiske mønter og som helleristninger helt fra stenalderen.
Irgangslabyrinten er historisk meget yngre. Den findes ganske vist allerede som fortælling i den antikke græske myte fra Kreta, men som billede dukker den først op med renæssancen. Irgangslabyrinten er et foretrukket element i den tidlige nutids høviske havekunst.
Historisk set, kan vi altså tale om omgangslabyrinten som den egentlige labyrint, mens irgangslabyrinten er en slags pseudolabyrint. Der foreligger en ”misforståelse”, der har dybere historiske rødder – og denne misforståelse kan være en del af labyrintens hemmelighed.
Når man med forestillingen om ”labyrinten” som irgang nærmer sig den egentlige, klassiske labyrint, er man ofte i første omgang skuffet. Man forventer en uoverskuelig bygning og møder bare simple sten på gulvet. Omgangslabyrinten kræver en opdagelsesrejse gennem bevægelse. Man forstår labyrinten ikke uden kropslig at løbe den igennem, uden bevægelse.

Labyrint som bevægelse
Labyrintens historie er fuld af¬¬ bevægelses¬lege – labyrinten er ligefrem en bevægelsesform. I labyrintens slyngede vej kunne man ride, spille bold, løbe om kap eller hinke, bryde eller dyrke anden form af tvekamp, og især har man danset, både enkelt¬vist og i kæder. Det vidner historiske beretninger og myter om, helt fra den antikke myte i Kreta til den moderne etnologi, fra hopi-indianerne til Indien. Når unge mennesker brugte labyrinten til flirt- eller gantelege, var der et erotisk element med i spillet – at løbe, at fange og at flirte. For børnenes ved-kommende var labyrinten muligvis udgangs¬punktet for visse hinkelege som "Hin¬kes¬negle" og "Himmel og helvede".
For Nordens vedkommende kan man sige, at labyrinten har været den ældste “idrætsplads” i historien. Det ældste anlæg, som var specielt designet til menneskets bevægelse.
Men det gælder kun omgangslabyrinten. I irgangslabyrinten søger man sig famlende frem – det er en grundlæggende anden slags bevægelse og historisk meget yngre.

Labyrintens aktualitet
Den uigennemskuelige bevægelse, som går gennem labyrinten, har igen og igen fascineret den kunstneriske avantgarde. I 1900-tallet har Franz Kafka, Luis Borges og Umberto Eco givet litterære beskrivelser, og Friedensreich Hundertwasser og Asger Jorn har gestaltet labyrinter i moderne billedkunst.
I vores ”postmoderne” tider, især siden 1970’erne, har labyrinten oplevet et markant boom. Der bygges nye labyrinter og pseudolabyrinter over hele verden. Labyrinter bruges i underholdningsparker og som land art, som ”historisk arkæologi” (som i Lejre) og som nyspirituel meditationsform, i feministiske grupper og i psykoterapeutisk praksis. Kunstudstillinger om labyrinten trækker publikumsmasser, og arkitektbureauer specialiserer sig i labyrintbygning. Også i forskningslitteraturen oplevede labyrinten et boom, men først og fremmest er man her fascineret af labyrintens ”symbolske betydninger” og blander derved labyrinten og pseudolabyrinten sammen. Om labyrinten som bevægelsesform ved vi kun lidt.
Også i graffiti og computerlege er labyrintiske former dukket op på ny. Alt i alt er labyrinten altså ikke kun en historisk relikt, men viser en ”postmoderne” fascination.

Konfrontation
Efterhånden finder man irgangslabyrinter mange steder i landet, især i park- og haveanlæg. Og man finder også mange omganglabyrinter, bl.a. de flere hundrede stensætninger i Norden. Men der findes ingen konfrontation mellem søgelabyrinten og omgangslabyrinten – og alle de labyrintformer, som forskellige kulturer efterhånden har udviklet på dette grundlag. Vi kan måske tænke forskellen, men vi kan ikke mærke den.
Her kunne et nyt projekt tage fat – at mærke labyrinter som en verden af forskellige bevægelsesformer. At konfrontere forskellige bevægelseserfaringer og undre sig. At bevæge sig gennem en labyrintpark og møde forskel.

Mærk verden
Om labyrintens – symbolske eller psykologiske – mening er der mange delte meninger. Måske er det ikke tilfældigt, at omgangslabyrinten ligner et spørgsmålstegn.
Det at stille spørgsmål er ikke kun noget abstrakt. Det er en bevægelse, en stemføring, en rytme. Er det at spørge en labyrintisk bevægelse?
I hvert fald formidler labyrinten mellem bevægelse og erkendelse. Her indebærer labyrinten således flere pointer:
- I bevægelseslegen ligger der en hemmelighed. Her spørger du dig selv – og hinanden.
- Landskab er til bevægelse – og ikke kun noget til enten ”brug” eller ”bevaring”.
- Kunst er til bevægelse – og ikke kun til betragtning. Vil du danse?
- Det symbolske er relateret til kropslig praksis, det består ikke kun af udtænkte ideer og betydninger.
- Bevægelse er ikke enkelt, men der er sammenstød og modsætninger indbygget.
- Det at undre sig, er en bevægelsesform. At vælge er en anden. Hvad er det at tvivle? Det kan man afprøve i labyrinten.
- Labyrintens hemmelighed er ikke noget mystisk skjult. Den ligger i bevægelsen, i menneskernes praktiske kropslighed. Vi kan mærke det.


Henning Eichberg, IOB
Maj 2012